|
 Bonnet Lokalarkiv inviterer dem der har lyst til en hyggelig aften. Det sker Tirsdag d. 5. Juni kl. 19.00. På Arkivet Bonnetvej 4 ved DLG. ”GRUNDLOVSTALEN” af Anders Eder Haubjerg. "Ja ja.. Ude godt, men når alt kommer til alt, ER Bonnet nok bedst!" Hvad betyder de første år i dit liv? Jeg vil snakke om Bonnet som jeg husker den. De mennesker som jeg husker fra Bonnet og som den dag i dag altid vil være en del af min identitet. Geografisk kommer vi rundt mellem "Bonnet - Holstebro - Aalborg - Århus - Silkeborg - Viborg - Skals - Bonnet" Jeg vil tage en ny sang med, som jeg vil synge for jer. Jeg har selv skrevet både melodi og tekst. Sangen hedder "Min Tid" Håber I tager godt imod den. Det bliver hyggeligt.. Satser jeg på! Arkivet vil være vært med en lille traktement. Da arkivet pt ikke har varme indlagt, vil vi bede jer tage højde for påklædning. Vi håber at samle en masse glade mennesker i alle aldre. Venlig hilsen Kirsten og Birthe Bonnet Lokalarkiv piger 10 års jubilæum i billeder  
Bonnet - en nordvestjysk stationsby i 1960´erne – set med en fynbodrengs øjne. I 1960 flyttede jeg med min far, mor og søster fra landsbyen Revninge på Østfyn til stationsbyen, Bonnet. Det var ikke kun dengang en lang rejse, men også noget af et kulturskifte! Dengang blev der Vestjylland talt et uforfalsket vestjysk, og jeg og min søster forstod nærmest ingenting af de ”indfødtes” tale, men vi blev hurtigt ”tosprogede” og inddraget i det lokale liv. Jeg vil forsøge at genskabe disse første og vigtige år et helt nyt sted i mit foredrag – set ud fra en dengang 11-årigs øjne! Det handler også om, hvilken by Bonnet var for 56 år siden. Det var en tid, hvor der var en mængde mindre og større butikker, gamle, men endnu levende håndværk – og frem for alt var der liv i byen… vi tilhørte jo de store efterkrigsårgange, så der var børn og unge overalt. Friskolen, hvor min far var ansat, var i vækst, og de handlende havde endnu ikke for alvor mærket konkurrencen fra de større butikker i Lemvig. Den ældre generation var rodfæstede i den lokale kultur, og endnu var det almindeligt, at de unge gik ind i forældrenes erhverv. Men nye tider stod for døren – 1960´ernes velstand med fjernsyn, bil, fritid og campingferie, overgang fra landbrug og fiskeri til industriarbejde, muligheden for videre skolegang – og en ungdomskultur med forbrug, popmusik og teenagere nåede også ud til selv det yderste Vestjylland. Alt det og mere til varslede nye tider, der i de følgende år for altid kom til at ændre den gamle, stabile kultur i Bonnet!
Ole Refstrup fortæller om Familien Refstrup – en vellykket integration i Bonnet og omegn. Selvom familien Refstrup kun har været på egnen i lidt over 100 år, har flere været forholdsvis synlige. F.eks. var min oldemor det første kvindelige sognerådsmedlem i Dybe/Ramme Kommune. Refstrupperne blev gift ind i egnens ”gamle” familier, så jeg voksede op med en fornemmelse af at være i familie med ”hver anden” husstand. Jeg vil løbe historien igennem og fortælle lidt om de mest markante familiemedlemmer. Hvor kom de fra, hvem var de, og hvor blev de af. Jeg vil også forsøge at give et billede af hvordan jeg oplevede det at være barn i Bonnet i 1950erne og 1960erne. Hvordan det var at gå på en skole med 60 elever, fritidslivet og om hvordan samfundsudviklingen så ud fra gartneriet i Bonnet. Snakken vil blive krydret med billeder – gamle og nyere. Tilmelding senest 2 okt. til Kirsten 97 88 94 03 / 30 35 74 03 Birthe 97 88 90 50 / 23 34 85 90 Pris medl. 40 kr. Ikke medl. 60 kr. I tilfælde af stor tilslutning afholdes arrangementet på Bonnet Friskole. (Denne gang med højtaler og mikrofon) Julehygge 2013 Tirsdag den 3. december.
    
LOKALARKIVERNES DAG 2013 Lørdag den 9. november.
  JUBILÆUMSFEST Lørdag den 26. oktober på Bonnet Friskole. 
BONNET LOKALARKIV Tirsdag den 9. oktober på Bonnet Gl. Mejeri. Leif Rønne fhv. forstander på Struer Skolehjem fortæller om sit barn og ungdom i Bonnet. Leif Rønne født 1941 er søn af afdøde frisørmester Aage Rønne og Hustru Ellen Rønne. Han er opvokset i en tid hvor stationsbyen Bonnet havde sin storhedstid. Tre købmænd, en brugsforening, slagtermester med eget slagteri. Dame og herrefrisør, foderstofforening. Station med flere ansatte, tømrerfirmaer, smede og maskinværksteder, to murerfirmaer taxavognmand, mejeri stort æg pakkeri, skomager og telefoncentral og som i dag en friskole. Der bliver fortalt om skolegangen på Bonnet friskole, og en meget spændende fritid, og tiden som murerlærling. I 1962 startede Leif sin uddannelse til lærer på Nørre Nissum Seminarium, lærereksamen 1967. Aftenen vil blive krydret med mange historier om byens indbyggere, som Leif stort set alle kendte særdeles godt.  Tirsdag den 9.oktober trak Bonnet Lokalarkiv fuldt hus! Arrangementet skulle have været på "Mejeriet" i Bonnet, men da der viste sig at komme over 90 deltagere blev det flyttet til salen på Bonnet Friskole. Leif Rønne, tidligere forstander på Struer Skolehjem, fortalte om sin barndom og ungdom i Bonnet. Leif blev født i 1941, søn af barber/frisør Aage Rønne der havde overtaget barbersalonen efter sin svigerfar Christian Christensen, barbermester i Bonnet siden 1918. Leif kendte her i gennem rigtig mange af byens og egnens beboere. Han fortalte sjove anekdoter og historier om drengestreger, fisketure, skolen, datidens hjælpsomhed og humor. Leif blev sendt til slagter for at købe for 50 øre leverpostej, hvortil slagersvenden tørt spurgte "skal I ha' gilde hjemme hos jer?". Leifs mor blev så sur at hun gik hen og skældte slagteren ud! Over kaffen var der en vældig snakken, og da mange af de fremmødte var født og opvokset i Bonnet kunne der suppleres med nye historier. Mødet med gamle kammerater og venner gav lyst til snarlig gensyn. Bonnet Lokalarkiv har åbent den første tirsdag i måneden fra kl. 19.00. Bragt med tilladelse af Lemvig Folkeblad Æ Swort Stad's historie på skrift Lokalhistorie. Bonnet Lokalarkiv udgiver bog om, hvad der er sket i Æ Swort Stad AF LARS KAMSTRUP kamp@bergske.dk BONNET: På byskiltet står der Dybe Nordre By, men det er der ingen der kalder den lille samling af huse. Æ Swort Stad er det gængse navn, og det har det været i alt den tid, folk kan huske tilbage. Nu kommer der en lokalhistorisk bog om Æ Swort Stad. Det er Birthe Falk Agerbo og Kirsten Didriksen fra Bonnet Lokalarkiv, der har brugt de sidste par år på at samle historisk materiale sammen om den lille by, der ligger vest for Bonnet.  Dybe Nordre By står der på byskiltet, men der er tale om Æ Swort Stad, som Birthe Falk Agerbo og Kirsten Didriksen har skrevet en lokalhistorisk bor om. Foto: Lars Kamstrup Hvorfor bynavnet Og hvorfor står der så Dybe Nordre By på skiltet? "Det var fordi, der for en halv snes år siden skulle laves en vejchikane. Så ville man lave en grundejerforening, og der skulle derfor være et bynavn. Flertallet mente, det ville få husenes værdi til at falde, hvis byen hed Æ Swort Stad, så derfor blev det Dybe Nordre By," fortæller de to lokalhistorikere, der ikke lægger skjul på, at de havde fundet det bedst, hvis man også havde givet byen det navn, som den hedder i folkemunde. Men hvorfor så Æ Swort Stad (Swort = Sort for dem, der nu ikke kan vestjysk…)? "Det har vi fået flere forklaringer på. Den mest brugte er, at der var tre smede i byen, og alt var sort - inklusiv de mennesker, der boede der. Så har vi hørt, at det skulle skyldes de sorte tage, der var på de fattige huse dengang. Og så er der en enkelt, der mener, det skyldes, der ikke var gadelys." Men fakta er, at Æ Swort Stad er navnet. Birthe Falk Agerbo og Kirsten Didriksen kom i gang med projektet, da man lavede en udstilling, hvor man spurgte til materiale fra Æ Swort Stad. Det blev starten på, at der efterhånden kom meget materiale. Derudover har de været gennem historiske skriftlige materiale, og de har talt med de mennesker, der bor og har boet i Æ Swort Stad. Dermed er oplysningerne blevet kædet sammen, og det er blevet til bogen. Og der er faktisk allerede kommet så meget ekstra materiale, at det ikke er utopi at tro, der kan komme en revideret udgave en gang om nogle år. Æ Swort Stad har gennem historien været beboet af fattige mennesker. Det har været landarbejdere, banearbejdere, daglejere, polakker med mere. Typisk i små hjem med rigtig mange børn. Mange af disse børn, der er flyttet fra egnen, har været behjælpelige med historier, som er gengivet i bogen. Der er blandt andet historien om Marie Kirstine Rebstrup, der blev alene, da manden døde, med 10 børn, hvoraf den sidste var spæd. Det lykkedes hende alligevel at sikre disse børns opvækst, så de alle kom godt vider i tilværelsen, og hun havnede selv i sognerådet. Da manden døde, havde hun ikke penge til en gravsten. Hun strikkede derfor sokker, og pengene lagde hun til side, til hun kunne købe denne gravsten. Det er en solstråle-historie, som man kan læse om.  Bogen indeholder solstrålehistorien om Marie Kirstine Rebstrup, der blev alene med 10 børn, men de kom alle godt videre i livet, og hun endte i sognerådet. Foto: Lars Kamstrup Stor hjælp "Vi har fået stor hjælp af Asbjørn Fjorside, der har bidraget med meget til bogen - også teknisk hjælp, når vi havde problemer. Det er vores første bog, og vi har gjort vore erfaringer, så vi næste gang bedre ved, hvordan vi skal gribe sådan et stort projekt an. Vi har planer om et nyt projekt, men vi vil ikke afsløre det endnu," siger Birthe Falk Agerbo og Kirsten Didriksen, som står for den daglige drift af Lokalarkivet. Nu glæder de sig til læsernes reaktion på deres lokalhistoriske bog. Lidt om Bonnet Brugsforenings historie. Bonnet Brugsforening startede 1.oktober 1889 i Øster Houmaae, med 11 medlemmer. Allerede året efter flyttes Brugsen til Bonnet i lejede lokaler. Interessen for andelstanken var stigende og i 1893 byggede man ny butik med lejlighed for uddeleren, til et beløb af 2500,- . Senere byggedes der et pakhus til for et beløb af 500,- kr. Efter flere små udvidelser når vi frem til 1934, hvor det kom på tale at bygge ny Brugsforening, men det blev kun til istandsættelse af den gamle.  I 1936 blev det enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen, at henvende sig til FDB's arkitektkontor for at få udarbejdet flere forskellige projekter. Tegninger og overslag på bygning af en brugsforening med eller uden beboelse til uddeleren. Den 17.april 1936 vedtages det på ekstraordinær generalforsamling at lade opføre en bygning med beboelse på en grund ved siden af den gamle brugsforening. Det bør nævnes at grunden som bygningen skulle ligge på, ikke kunne bære så stor en bygning som planlagt. Derfor blev der nedrammet 181 pæle på en længde af 6,5 m. Desuden gik der til fundament og bund ca. 7000 kg. Rundjern. Hertil kom 237 sække cement og 16m3 sand og grus ud over det i overslaget opgivne. Indvielsen af de nye bygninger fandt sted d. 7.juli 1937. Bygningens pris beløb sig i alt til 87.000,- kr. 
Mysteriet om Æ swort Stad Der var gang i den i de lokale arkiver i hele Norden lørdag - og flere arkiver i Lemvigområdet deltog i arrangementet. Af. A.P.Christensen Bonnet: Lokalarkiver i hele Norden holdt i Lørdags Arkivernes Dag med det formål at øge interessen for det lokalhistoriske arbejde. Flere lokalarkiver i Lemvig Kommune deltog i det store arrangement, og i Bonnet havde man et særligt emne. Det var "Æ swort Stad" - eller Dybe Nordre By. "Æ swort Stad" er i folkemunde betegnelsen for en samling huse på den bakkede landevej Huggersgårdvej, som går fra Bonnet mod sydvest. De første optegnelser fra lokaliteten har vi fra en folketælling i 1787. dengang gik man rundt fra hus til hus i sognene på en bestemt dag for at finde ud af, hvem indbyggerne var", fortæller Kirsten Didriksen fra Bonnet Lokalarkiv. Historierne om "Æ swort Stad" - altså den sorte by - er mange, men ingen kender den nøjagtige forklaring på dette særprægede stednavn.
Beskidte smede Det er dog et faktum, at der på de små parceller boede flere smede - og det kan have givet navn til lokaliteten. "Andre forklaringer er, at der ved folketællinger er anført at det skulle være lidt tvivlsomme personer, der havde slået sig ned netop her, mens andre mener, at navnet henføre til, at mange af husene havde sorte tjærede tage - modsat de mere moderne bygninger i Bonnet". Siger Kirsten Didriksen. "Æ swort Stad" har i årtier ligget i bogstaveligste forstand på gyngende grund, nemlig på kanten af Flansmose Kær, hvor man engang fandt de store tørvegrave. "Det var hårdt og beskidt arbejde at grave tørv, men der har også boet mange helt almindelige landarbejdere eller daglejere. Vi håber at blive lidt klogere i takt med, at vi får nye bidrag til projektet", fastslår Kirsten Didriksen. Klart afgrænset I dag bor kun ganske få borgere i "Æ swort Stad" med kendskab til lokalitetens oprindelse. Laila og Kristian Christensen hører til dem, der gerne vil vedkende sig stednavnet. Kristian har boet der fra 1947 til 1960, hvo han flyttede til København. I 1995 vendte han tilbage til det vestjyske sammen med sin kone Laila. "Æ swort Stad" er meget afgrænset. Den starter ved Huggersgårdvej 1 og går til og med nr. 25. det er en strækning på ca. 500 meter. Dybe Nordre By er lidt større. Sådan er det, og det skal der ikke ændres ved", siger Laila med et glimt i øjet. Anledningener, at "Æ swort Stad" altid har været til diskussion i lokalområdet. Historierne - mere eller mindre sandfærdige - er utallige, og det kan man godt mærke på lokalarkivet. "Vi har fået en del materiale, men alt har interesse. Sjovt nok får vi fotos fra folk, der bor helt andre steder i landet", siger Kirsten Didriksen. Udgiver en bog Idéentil at lave det aktuelle projekt kommer fra den tidligere arkivleder i Harboøre, Hanne Mehl. Hun afleverede en del materiale i Bonnet, som hun mente kunne have interesse. "Vi har desuden fået materiale fra arkivet i Ramme. Tanken er, at vi i løbet af 2010 vil udgive en bog om "Æ swort Stad", siger Kirsten Didriksen. Nysgerrighed og interesse Af A.P.Christensen Bonnet: Interessen for lokalarkivet i Bonnet overstiger alle forventninger. "Arkivet er blevet en slags samlingssted i Bonnet. Der er altid stor opbakning til vore arrangementer, men også til den faste åbningsdag, som er den første tirsdag aften hver måned", fortæller Birthe Falk Agerbo, der sammen med Kirsten Didriksen er primus motor i lokalarkivet. Bonnet Lokalarkiv åbnede for godt 2 år siden og er sammen med 13 andre arkiver med i sammenslutningen Lokalhistorisk Arkiv for Lemvfig Kommune. "Vi har en god støttekreds, der hjælper med en række praktiske ting, og så har vi DLG, der ikke kræver husleje af os", siger Birthe Falk Agerbo. Grebet af arbejdet Hun lægger ikke skjul på, at det er nysgerrighed og interesse, der driver værket. "Det er nu også sjovt at vide en masse om det lokalområde, man har valgt at bosætte sig i. og der masser af gode historier - og forklaringer på, hvorfor Bonnet nu ser ud, som den gør. Man bliver grebet af det lokalhistoriske arbejde", siger Birthe Falk Agerbo. Bonnetboerne er flinke til at komme med effekter, der på den ene eller den anden måde har værdi for arkivet. "Det håber vi også vil være tilfældet med "Æ swort Stad". Allerede nu har vi modteget meget materiale, men vi vil gerne have endnu mere. Det kan både være fotos eller dokumenter - eller blot historier om lokaliteten. Vi kommer også gerne ud til borgere, der vil medvirke", siger de to ildsjæle. Royalt besøg
 
 De tre møller i Bonnet
|
